Asylcenter Holstebro

Asylcenter Holstebro er placeret i Dansk Metals tidligere kursuscenter i smukke omgivelser i fredsskov ca. 2,5 kilometer fra Holstebro centrum, og med mindre end en kilometer til indkøbsmuligheder og tre kilometer til togstation. Centeret, der blev etableret i november 2014, er et blandet opholdscenter med plads til 300 beboere. Beboerne skal selv stå for rengøring, tøjvask, madlavning i et stort fælleskøkken og andet hushold.

Beboerne får udbetalt en kontant ydelse hver 14. dag. Størrelsen af den kontante ydelse afhænger af asylansøgeres status som f.eks. single, gift, forsøger mm. samt status på ansøgerens asylansøgning.

Børnene på Asylcenter Holstebro bliver passet af deres egne forældre, indtil de fylder tre år, derefter går de i børnehave og skole i eksisterende institutioner i Holstebro, mens de voksne på centeret modtager undervisning på selve centeret.

Til Asylcenter Holstebro er tilknyttet pædagogiske medarbejdere, servicemedarbejdere samt en afdelingsleder og sygeplejersker.

På centeret er der bl.a. etableret en genbrugsbutik og cafe drevet af frivillige fra ”Støtteforeningen Asylcenter Holstebro"