Indvielse af terrassen på Asylcenter Holstebro Sygehus

Publiceret 15-06-2023

Selvom Holstebro Sygehus ligger centralt i Holstebro og lige ved siden af Holstebro anlæg, så har beboerne i længere tid ønsket sig deres eget private udeområde, hvor de kan nyde sommeren.

Pallemøbler på tagterrassen

Da det tidligere sygehus ikke har mange udendørsarealer at gøre godt med, så er der blevet etableret en lille tagterrasse, hvor der kan slikkes solskin, man kan få jord mellem neglene og grille.

Beboerne har selv været med til at samle pallemøbler og blomsterkasser med blomster, krydderurter og tomater. Det er også dem selv, der står for at vande og passe på planterne.

Torsdag den 15. juni blev der holdt indvielse af terrassen og medarbejderne serverede is og slush-ice, der blev bl.a. spillet stigegolf og vikingespil og der blev god mulighed for at slænge sig i sofaerne og nyde udsigten.