Sommerfest på Asylcenter Holstebro

Publiceret 20-06-2023

Den 20. juni holdt centerets frivillige deres årlige sommerfest på Asylcenter Holstebro.

Sammen med beboerne og medarbejderne havde de frivillige fået arrangeret et brag af en sommerfest med god mad, skønt vejr og musik. I løbet af dagen havde beboerne hygget sig med at lave mad til festen og kl. 17 blev der sagt værsgo og der blev serveret kylling, afghanske ris med salat og fladbrød.

Vejret var skønt og solen skinnede ned over de grønne omgivelser og de flotte pyntede borde. Efter maden dansede beboerne og hyggede sig med hinanden på tværs af nationaliteter. Senere fik de besøg af enhjørningerne fra Ikaros, der spillede op til sanglege med børnene.