Historien

 
 
 

Vesthimmerlands Kommune havde vist sig som en yderst effektiv operatør i en meget presset situation, og vi havde stadig behov for yderligere kapacitet. Derfor virkede det nærliggende at bede de folk, der havde stået bag etableringen af centret i Ranum, om at gøre det en gang mere.” -Kontorchef Thomas Mortensen, Udlændingestyrelsen

Asylafdelingen trådte officielt i drift onsdag den 10. oktober 2012. Den dag rullede de første busser med asylansøgere ind på parkeringspladsen ved Ludwig Müllers Have i Ranum. Forud var gået nogle hektiske måneder. Siden sensommeren havde medarbejdere på tværs af forvaltningerne i Vesthimmerlands Kommune arbejdet på højtryk for at forberede ankomsten. På rekordtid skulle de sørge for, at både de fysiske rammer, strukturen og logistikken bag det nye asylcenter kom på plads.

Ideen om at etablere et asylcenter i Ranum kom fra Udlændingestyrelsen. Styrelsen havde hen over sommeren 2012 haft løbende kontakt til Vesthimmerlands Kommune, fordi styrelsen ønskede at etablere et asylcenter i det såkaldte ’Kollegieparken’ i Ranum. I første omgang var det styrelsens intention at lade en eksisterende operatør som f.eks. Røde Kors stå for den daglige drift af centret, men den ide mødte modstand i byrådet i Vesthimmerlands Kommune.

I stedet ønskede Vesthimmerlands Kommune selv at stå for driften, hvis der skulle ligge et asylcenter i Ranum. På den måde kunne man sikre, at centeret blev drevet efter nogle tanker og værdier, som stemte overens med kommunens værdigrundlag – både i forhold til asylansøgerne og de lokale indbyggere i Ranum. Men sine ca. 1.000 indbyggere er Ranum en mindre by, og et asylcenter med en kapacitet på ca. 300 beboere ville naturligvis sætte et markant aftryk i bybilledet.

Opstarten og de første måneders drift forløb så godt, at Udlændingestyrelsen kort efter årsskiftet bad Vesthimmerlands Kommune om at være operatør på endnu et center – denne gang i Randers. Randerscenteret fik en kapacitet på 200 beboere, og samtidig blev kapaciteten i Ranum udvidet fra 200 til 320 pladser. På ganske få måneder havde Asylafdelingen altså næsten tredoblet sin kapacitet, og det stoppede ikke der. Allerede i februar 2013 blev kommunen bedt om at åbne endnu et center. Denne gang i Frederikshavn med en kapacitet på 320 beboere, og siden har Asylafdelingen åbnet asylcentre flere forskellige steder i landet. I dag driver Asylafdelingen to opholdscentre, tre centre for ukrainske flygtninge samt et beredskabscenter.